Hul i ørerne
Vibholm LIVE
Find butik
Kundeservice
Min konto
INTRODUKTION TIL DIAMANTENS VERDEN
Velkommen til vores guide til diamanter, hvor du vil få indsigt i de mange typer diamanter, der indgår i de smykker og ure, som vi forhandler hos Vibholm. Her vil du få nyttig viden om, hvor diamanter kommer fra, hvilke typer der findes, hvordan de behandles, hvad en diamant kan koste og meget mere.
KORT OM DIAMANTER
Diamanten er nok den mest velkendte og efterspurgte i verden af alle ædelsten. Diamanten består af kulstof (C) og dannes ved høj temperatur og tryk i dybder på 140 til 190 kilometer inde i jordens kappe. Dette gør diamanten til det hårdeste materiale, der findes og ridses derfor sjældent, da diamanten kun kan slibes af andre diamanter.
Diamanten kan dog være følsom overfor stød og slag, men er meget modstandsdygtig overfor kemikalier. Diamant bruges også i industrien til skæring og boring af andre blødere materialer på grund af hårdheden, men også fordi diamanter er en meget god varmeleder og ikke overopheder. Først ved temperaturer omkring 900 grader Celsius vil diamanten kunne risikere at brænde op.
VÆRDIFAKTORER – DE 4 C'ER
Da diamanten er den mest prestigefyldte af alle ædelsten, har man udarbejdet en værdibestemmelse til at vurdere kvaliteten, og dermed hvor meget diamanten koster. Uklarheder og farveforskelle er almindelige i diamanter, hvilket har betydning for diamantens værdi.
Værdibestemmelsen tager udgangspunkt i fire faktorer, der kaldes de 4 C'er og står for henholdsvis; carat, colour, clarity og cut. På dansk: vægt, farve, klarhed og slibning.
Carat/Vægt:
Dette er den letteste faktor at bestemme, da stenen blot skal vejes. 1 carat defineres som 0,2 gram. Diamantens værdi stiger i takt med at vægten (carat) på diamanten stiger. Dog stiger værdien ikke lineært, idet store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Derfor koster en diamant på eksempelvis 1 carat mere end det dobbelte af en diamant på 0,5 carat af tilsvarende kvalitet. Prisniveauet for store slebne diamanter er altså stærkt stigende i takt med størrelsen.
Color/Farve:
Denne faktor beskriver diamanten farve. Diamanterne findes i alle mulige farver og nuancer. De fleste diamanter kan være svagt gullige, og farvenuancerne fra hvid til gul kan være svære at få øje på for et utrænet øje. De meget små farvenuancer kan ikke beskrives ved almindelige farvebetegnelser, og derfor er det en nødvendighed at anvende vedtagne udtryk. Den på verdensplan mest anvendte farveskala stammer fra The Gemmological Institute of America, de såkaldte "GIA grader". I Danmark benyttes imidlertid de af Skandinavisk Diamant Nomenklatur (Scan D.N.) udarbejdede farvebetegnelser, som ses på nedenstående skema.
Diamanter med en egentlig farve er yderst sjældne og kostbare. Disse kaldes også fantasidiamanter eller kulørte diamanter, og benytter ikke disse farveskalaer. Det kan være farver som blå, pink, rød mm.
| GIA Grader | Traditionelle betegnelser | Beskrivende betegnelser |
Mindre detaljerede betegnelser |
| D-E | River | Sjældneste hvid | Hvid |
| F-G | Top Wesselton (TW) | Sjælden hvid | Hvid |
| H | Wesselton (W) | Hvid | Hvid |
| I | Top Crystal | Svagt tonet hvid | Let tonet hvid |
| J | Crystal | Let tonet hvid | Let tonet hvid |
| K-L | Top Cape | Tonet hvid | Tonet hvid |
| M-N | Cape | Let gullig | Farvetonet |
| O-R | Light Yellow | Gullig | Farvetonet |
| S-Z | Yellow | Let gul | Farvetonet |
Der findes imidlertid ikke gode eller dårlige farver, men i stedet sjældne og mindre sjældne farvevarianter. Sjældne hvide farvevarianter er typisk de dyreste.
Clarity/Klarhed:
Klarheden og gennemsigtigheden for diamanter varierer meget fra sten til sten. Indeslutninger kan i nogen grad hindre lysets fri passage, hvilket giver mindre gennemsigtighed. Er der for mange uklarheder i diamanten, kan det nedsætte gennemsigtigheden så meget, at den ikke kan bruges som smykkesten, men i stedet må sælges som industridiamant.
Det er kun meget få diamanter, der er helt klare, og disse er derfor yderst sjældne og kostbare. Selv meget små uklarheder man ikke kan se med det blotte øje, og som ikke forringer diamantens skønhed, er grundlag for værdinedsættelse.
Desuden kan ydre ridser og overfladefejl have negativ indflydelse på, hvad diamanten koster. Diamanters klarhed bedømmes i Danmark vha. Scan D.N. Klarhedsskala, som er opdelt i forskellige hoved- og undergrader. Klarheden fastsættes ved at studere diamanterne med et 10X zoom mikroskop. Graderne kan ses her:
| Lup-ren: |
De klareste diamanter uden indeslutninger af nogen art, hører til denne grad. Her betegnes diamanterne med undergraderne FL (flawless), som er en diamant uden fejl af nogen art; og IF (internally flawless) som kun tillader små ydre uklarheder, men ingen indre. Diamanter af denne klarhedsgrad er yderst sjældne. |
|
|
Betegnelsen kommer af det engelske udtryk "very very small inclusions", der betyder meget, meget små indeslutninger/uklarheder. Kun en diamantekspert kan spotte fejlene vha. mikroskop. Undergraderne hedder VVS1 og VVS2, hvor VVS1 er fejl fundet, når diamanten ses fra bunden; og VVS2 er fejl fundet, når diamanten ses fra toppen. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt i luksuriøse smykker og er meget kostbare. |
|
|
Kommer af det engelske udtryk "very small inclusions" - på dansk: meget små indeslutninger/uklarheder. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men det tager meget lang tid. Undergraderne hedder VS1 og VS2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet og er relativt kostbare. |
|
|
Kommer af det engelske udtryk "small inclusions" - på dansk: små indeslutninger/uklarheder. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men fejlene er stadig usynlige for det blotte øje. Undergraderne hedder SI1 og SI2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet, og store diamanter kan være meget kostbare. |
|
|
Sidste trin på skalaen, også kaldet piqué. Her er uklarhederne så store at de kan spottes med det blotte øje. Undergraderne hedder P1, P2 og P3, og har gradvist flere indeslutninger/uklarheder (P3 med flest/største uklarheder). Diamanter af denne klarhed ses på smykkemarkedet, men bliver ofte fravalgt af både smykkeproducenter og forbrugere, da de ikke er så fine som andre diamanter. Piqué-diamanter er den "ureneste" form for smykkediamant, og har lavere værdi end de typiske smykkediamanter. |
Cut/Slibning:
Slibningen af en diamant er den eneste menneskeskabte faktor af de 4 C'er. Mens de andre faktorer kan betegnes som sjældenhedsfaktorer, er slibningen af diamanten mere en kvalitetsfaktor. Diamantens enestående udseende kommer først til sin ret, når den er blevet slebet. Det typiske slib er brillantslib for at fremhæve kombinationen af lysvirkningerne. Udover kvaliteten af slibningen bliver diamantens form ofte betegnet her. Der findes et væld af slibninger, som f.eks. rund brillant, hjerte brillant, princess cut mm.
HVAD KOSTER EN DIAMANT?
Som sagt varierer prisen på en diamant alt efter vægt, renhed, farve og slibning. Generelt er alle diamanter dyre på grund af deres eftertragtede karakter. Diamantens vægt måles i karat, hvor 1 karat svarer til 0.20 gram. Eksempler på ekstraordinært dyre diamanter inkluderer “Cullinan”, der er den største diamant, der nogensinde er blevet fundet på 3106 karat og “Pink Star”, den dyreste diamant til dato, som blev solgt for 495 millioner danske kroner i 2017. Du kan dog naturligvis også finde mindre diamanter med andre farver eller klarheder, som kan købes for omkring 10.000 kr. og opad.
LAB-GROWN DIAMANTER
Lab-grown diamanter, også kendt som laboratoriedyrkede diamanter, er diamanter skabt under kontrollerede laboratorieforhold. De har samme kemiske, fysiske og optiske egenskaber som naturlige diamanter, men adskiller sig ved deres oprindelse.
Der er to primære metoder til at fremstille lab-grown diamanter:
High Pressure High Temperature (HPHT): Denne metode efterligner de ekstreme tryk- og temperaturforhold, hvorunder naturlige diamanter dannes i jordens kappe. Grafit udsættes for højt tryk og høj temperatur, hvilket resulterer i dannelsen af en diamant.
Chemical Vapor Deposition (CVD): Her placeres et diamantfrø i et kammer med kulstofholdige gasser. Ved høje temperaturer nedbrydes gasserne, og kulstofatomer aflejres på frøet, hvilket får diamanten til at vokse lag for lag.
Er lab-grown diamanter ægte?
Nej, lab-grown, også kaldet syntetiske diamanter, er fabriksfremstillede diamanter med de samme fysiske, optiske og kemiske egenskaber som de naturlige diamanter.
Find dit næste diamantsmykke på vebholm.com eller din nærmeste Vibholm butik.
Denmark
Germany
Sweden
